facebook   facebook   facebook

Socialt samvær

Det er vigtigt for alle at trives på sit arbejde. Vi tilbringer rigtig meget af vores vågne tid på arbejde, og derfor betyder gode kollegaer rigtig meget. Også fordi vi alle (eller næsten alle) har kollegaer. Så vi skal forholde os til dem, hvad enten vi vil eller ej.

Et godt socialt klima betyder, at du er tryg ved at komme på arbejde, og at du stoler på og har det godt med dine kollegaer. Dog betyder det ikke, at du skal synes, at alle dine kollegaer er helt fantastiske. Man skal huske på, at et arbejdsfællesskab ikke kun består af folk, man svinger 100% med. Men man skal alle respektere hinanden. For det er helt OK at synes, at der er nogle af ens kollegaer, som man ikke ville drikke en øl eller tage på café sammen med. Derfor kan man sagtens have et godt socialt klima og have det rart med hinanden i løbet af arbejdsdagen.

Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at man ikke er sammen privat. På mange arbejdspladser har man vidt forskellig alder, fritidsinteresser, familie osv. Så der kan være mange andre prioriteringer end fredagsøl og fyraftenssnak. Det betyder ikke, at dine kollegaer ikke vil, men at de lige nu prioriterer noget andet. Derfor er det også helt OK at sige nej tak til en fredagsøl.

Hvis man er ny på en arbejdsplads, er det som regel en god idé at sige ja, første gang man bliver inviteret med. Måske kan man ikke lige den dag, men så kan man sige, at man gerne tager med en anden dag. Det er vigtigt at give lidt af sig selv, sådan at man viser interesse i ens arbejdsplads.

Det er meget anderledes at være på en arbejdsplads end at være på skolen.Rigtig mange unge føler et stort tomrum, når man går fra socialt samvær på en skole eller en uddannelse til en arbejdsplads, som socialt fungerer på en anden måde. Nogle føler sig lidt ensomme i den ukendte verden. Og det er ganske normalt. Det tager tid at lære at gå på arbejde og være socialt sammen med sine kollegaer sammenlignet med skoletiden. Tænk tilbage på den første dag i skolen - nogenlunde samme følelser er det at starte på en arbejdsplads for første gang.

     
Jeg blev ikke en del af det sociale samvær
Malene er ny på afdelingen og har svært ved at blive en del af det sociale samvær. For de virker alle sammen så sammentømrede.
   
   
     
This page load time was 0.033 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk