facebook   facebook   facebook

Hvordan spilles spillet?

Først vælger du den person, du vil være.

Bagefter spiller du en arbejdsdag - fra "godmorgen" i garderoben til overarbejde efter fyraften.

I løbet af din arbejdsdag vil du blive stillet over for en masse svære dilemmaer, som handler om fx mobning, eller om du skal sige fra over for dine kollegaer. Så afhænger resten af spillet af, hvordan du vælger at handle.

Fordi: Hver gang du vælger en af de tre valgmuligheder, opstår der en ny situation, som fører til et nyt dilemma, hvor du igen skal vælge, hvad du vil gøre. På den måde bliver spillet forskelligt, hver gang du spiller.

For det er netop sådan, det er ude i virkeligheden. Dine kollegaer eller din chef er, ligesom du selv, brikker i det spil, som hedder arbejdspladsen. Og hver gang du gør noget bestemt, så reagerer de på den ene eller den anden måde.

Det betyder ikke, at alle situationer og handlinger er i orden! Man må ikke mobbe andre eller ignorere arbejdsmiljøreglerne, og alle skal tage ansvar for, at man på arbejdspladsen har det godt med hinanden. Men det er bare ikke altid så nemt, som det er skrevet, når man står i sit første job. Ansvaret er heller aldrig dit alene. Ansvaret er i sidste ende formelt din chefs - men det betyder ikke, at vi alle i fællesskab ikke er med til, at gøre det rart at gå på arbejde.

Det er det, spillets dilemmaer handler om: At vi påvirker vores kollegaer og vores chefer, og at de påvirker os. Og at vi hver dag skal tage stilling til en hel masse små dilemmaer, som har betydning for, om vi har det godt, mens vi er på arbejde.

     
Vidste du...
...at et godt psykisk arbejdsmiljø også giver færrest fysiske skader? Med andre ord: Du får ikke så ofte ondt i ryggen, hvis du har det godt i hovedet, hver dag du tager på arbejde!
     
Hvem vil du være?
Vil du være hende eller ham? Tror du man opfører sig forskelligt, alt efter om man vælger at være en kvinde eller en mand i spillet?
     
This page load time was 0.024 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk