Tilbage til cases

Teknik er ikke altid effektivt!

Klara, som er sosu-uddannet, fortæller om det svære ved at være opmærksom på tekniske ting og tage sig af mennesker samtidig. Især er det svært at gøre alle de rigtige ting, man skal, i forhold til fx at løfte rigtigt, når det er mennesker, det handler om. Det er jo ikke en ting, man flytter rundt på.

"Alle de tekniske ting tog rigtig meget af min opmærksomhed, fordi man skal huske det hele, og der var mange ting med det sikkerhedsmæssige, f.eks. at få en beboer spændt rigtig fast. Det er faktisk et svært job at komme ind i. Bare det alene at have fokus på at betjene liften, placere liftstykket rigtigt, lifte over og alle de her ting, de sad jo ikke på rygraden. Det tænkte jeg rigtig meget over, når jeg var sammen med beboerne på toilettet - måske glemte jeg lidt, at det jo faktisk er mennesker, jeg er sammen med..." 

"Hvis jeg ikke havde fået personen ordentlig spændt fast, så kan hun jo komme grueligt til skade. Så det var mit fokuspunkt i starten at have styr på alt det praktiske og det sikkerhedsmæssige. Og så begyndte jeg sådan lidt mere at kunne overskue at tale med personerne, mens man stod og gjorde alt det her."

"Jeg kan godt forstå, at nogle af beboerne ikke har syntes, det var vildt sjovt at komme på toilet med mig, fordi jeg var så koncentreret. Vi havde ikke den ping pong, som vi har i dag. I dag kan jeg godt tænke på, at hun jo måske slet ikke har turdet fortælle mig, hvad hun syntes var træls, så jeg kan godt se nu, hvad vi har kæmpet med." 

"Men til gengæld er jeg måske så også begyndt at tage lidt lettere på alle reglerne. De er jo ikke så effektive, hvis man skal følge dem alle sammen. Og hvis man gør det lidt mere hen ad vejen, så har jeg en bedre kontakt med beboeren. Det er ret svært at vurdere, hvad der er vigtigst - det er jo mennesker, som også gerne vil bevare lidt værdighed, ik'?"

Er det her nu også noget for mig?

"Alle de her ting var svære for mig i starten, fordi jeg også som menneske blev ked af det, når en beboer ikke havde lyst til at komme, når jeg bad hende om det. F.eks. sagde jeg, at nu skal vi ud på toilettet og så sagde hun, nej, det gider jeg ikke. Vi kunne bruge et kvarter på at diskutere det. Det gjorde, at jeg tænkte 'nå, men er det her nu også noget for mig', og er jeg overhovedet god til det, eller bliver jeg god til det?"

"I virkeligheden gjorde jeg jo mit bedste og synes nu selv, at jeg har fundet en god balance mellem reglerne og menneskene. Men det skal I altså ikke fortælle min chef!"

Tilbage til cases

Relaterede historier og cases


     
         
     
         
 
 
 
     
Arbejdsmiljøregler
Vi springer nok alle over, hvor gærdet er lavest, ikk? I hvert fald en gang i mellem, ikk? Det betyder jo ikke noget for det psykiske arbejdsmiljø, vel? Eller gør det? Hvad tror du?
   
   
     
This page load time was 0.036 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk