facebook   facebook   facebook
Tilbage til cases

Hvorfor strejker man?

Louise var lige blevet færdig som sygeplejerske, da hun fik at vide, at der var sammenbrud i overenskomstforhandlingerne, og at de skulle strejke. Og der var mange ting, som Louise overhovedet ikke var med på.

"For det første skulle jeg lige lære ordet overenskomstforhandling: Hvad er det? Og hvad betyder det for mig? Heldigvis var jeg medlem af en fagforening, men det var mere fordi, at det skal man jo - når man er sygeplejerske - det havde vi fået at vide på skolen. Men præcis hvad det betød, og hvorfor det vedrørte mig, havde jeg ingen idé om."

"Det var også supermærkeligt, at jeg netop var startet på arbejde - og så, næsten bogstaveligt, holde op med at arbejde igen. Altså vi arbejdede jo stadigvæk, for når man har med syge og svage at gøre, kan man jo ikke bare lade være. Jeg mener, sygehusene skulle jo fungere alligevel. Børn holder jo ikke op med at komme til verden, bare fordi vi strejker, vel?"

"Så vi strejkede og strejkede og stod med skilte og bannere langs vejene. Og jeg må sige, at jeg følte mig ret dum!"

"I dag ved jeg, at det er vigtigt at kunne strejke, for ellers har arbejdsgiverne meget mere magt end én selv. Jeg har også fundet ud, hvad overenskomst, strejkeret, forhandlinger og arbejdsnedlæggelse betyder. Dengang var jeg vist ret grøn."

Tilbage til cases

Relaterede historier og cases


     
         
 
 
 
         
 
 
 
     
Arbejdsmiljøregler
Vi springer nok alle over, hvor gærdet er lavest, ikk? I hvert fald en gang i mellem, ikk? Det betyder jo ikke noget for det psykiske arbejdsmiljø, vel? Eller gør det? Hvad tror du?
   
   
     
This page load time was 0.044 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk