facebook   facebook   facebook
Tilbage til cases

Jeg var syg af bekymring

Da Søren blev færdig som pædagog, fik han sin drøm opfyldt, da han fik en midlertidig stilling på et døgntilbud for sårbare børn.


 

"Jeg har altid tænkt, at jeg ville være god til at arbejde med udsatte børn og unge. Det var det, jeg brændte for, mens jeg læste. Men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle få problemer med at adskille mine private følelser fra det, jeg oplevede på XX (døgntilbudets navn). Men jeg blev klogere!"

"Samtidig med at jeg startede, begyndte der også en dreng på 11 år, som skulle være der i hverdagene, men som skulle hjem til sin mor i weekenden. Og jeg tror, at det der med, at vi begge var nye, fik ham til at knytte sig mere til mig end til de andre - vi var ligesom fælles om noget."

"I starten fik jeg ikke sat en grænse mellem min personlige omsorg for drengen og så det at være professionel pædagog. Så derfor blev jeg faktisk lidt stolt den første fredag, hvor drengen kom og fortalte, at han ville tænke på mig hele weekenden. På den måde mente drengen, at han lettere kunne komme gennem lørdagen og søndagen - vi skulle jo ses igen mandag."

"Men allerede fredagen efter, hvor drengen igen var tydeligt ked af, at han skulle hjem og spurgte, om han ikke måtte komme forbi der, hvor jeg boede, begyndte jeg at tvivle på min egen faglighed. For jeg havde SÅ meget lyst til at sige ja! Jeg var jo syg af bekymring for ham i weekenden. Vi aftalte så, at vi kunne gå på legepladsen søndag formiddag. Men allerede da vi lavede den aftale, vidste jeg, at det ikke var en god idé. Jeg var jo hans pædagog."

"Jeg snakkede med min leder om mandagen, og hun sagde, at det var meget vigtigt ikke at tage arbejdet med hjem. Ellers holder man ikke længe i sådan et job. Og jeg er også blevet bedre til at lægge de ting, jeg oplever på arbejde fra mig, inden jeg træder ind ad døren derhjemme."

"Heldigvis forstod drengen det godt. Til gengæld aftalte vi, at han må sende sms'er til mig, hvis han har det svært i weekenden."

Tilbage til cases

Relaterede historier og cases


     
         
 
 
 
         
 
 
 
     
Hvad er grænser?
Læs, hvad psykologerne siger om grænser. Hvordan føles det, når de bliver overtrådt?
   
   
     
This page load time was 0.031 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk