facebook   facebook   facebook
Tilbage til cases

Man skal turde tænke selv!

Peter er lastbilchauffør, og mener, at det er vigtigt, at man på sin uddannelse lærer at tænke selv og tage ansvar. Og så bagefter bruge det på sin arbejdsplads. Det er jo derfor, man får en uddannelse!


 

"På min uddannelse lærer vi bl.a., hvordan en lastbil fungerer. Generelt har vi forskellige øvelser for at blive endnu bedre til det, vi skal. Og for at spare penge. F.eks. hvis vi selv kan lave noget på lastbilen, så er det jo en god ide i stedet for at køre til mekaniker. Det vil vognmanden gerne, og så er vi attraktive at ansætte."

"Det er ikke sådan, at vi lærer at blive mekanikere. Det er mere, at vi lærer førstehjælp til lastbiler. Altså i forhold til at kunne reparere nogle ting. F.eks. en pære burde alle kunne skifte. Hvis der går et bælg, så taber bilen luften, så kan den ikke køre videre. Så vil mange måske ringe efter mekanikeren, men så kan vi gå ind og bukke slangen, så luften ikke siver ud, der hvor den bliver modtaget, og så kan den få lufttryk igen, så du kan køre videre, eller til mekaniker, eller hvad nu det er. Det vil jo f.eks. koste noget mere, hvis de skal ud der, hvor du holder, end hvis du kan køre til værkstedet. Allerede der har du sparet penge ved at være selvtænkende på en måde, kan man sige."

"Jeg tror det handler om at turde tænke lidt selv en gang i mellem - og tage ansvar"

"Så vi lærer noget om, hvilke ting, der hyppigst sker, når man kører meget.  På grundforløbet lærer vi nogle enkelte ting, at skifte et dæk eller hjul. Men så går man noget mere i dybden, når man går på hovedforløbet. Og der tror jeg, at vi får nogle flere ting med i rygsækken, end hvis du bare tog kørekortet som i gamle dage, hvor man bare tog det store kørekort på et AMU-center eller hos en kørelærer, og så var det bare af sted. Nu bliver man en faglært lastbilschauffør. Så vi lærer altså nogle ting, der kan spare hos en vognmand, og det gør, at vi er mere attraktive end den, som bare har taget kørekortet."

"Vi må selvfølgelig ikke blive mekanikere, vi skal ikke tage deres arbejde, men i stedet for at ringe og sige til vognmanden, at lastbilen ikke kan køre nu, så kan vi ringe og sige, jamen det er fordi, der er det og det galt, og hvad vi tror der er galt, og hvad der skal gøres ved det, og så kan vi jo selv gøre noget også."

"I min læretid er det nogle gange sket, at der var et eller andet galt med lastbilen, og så foreslår man, om det ikke kan være det eller det, der er galt. Om vi skal prøve at gøre sådan og sådan. Nu er de vognmænd, hvor jeg er nu, de to af dem er udlært lastvognsmekanikere, så de ved jo selvfølgelig, hvad der er galt."

Tilbage til cases

Relaterede historier og cases


     
         
     
         
 
 
 
     
Dømmekraft
Dømmekraft er, når du stoler på dig selv, og når du har tro på din egen faglighed. Men hvad betyder det for din hverdag? Læs mere her
   
   
     
This page load time was 0.093 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk