Tilbage til cases

Jeg fik vildt meget skæld ud.

Thorbjørn er 24 år og nyuddannet kok.


 

"Jeg var 18 år, da jeg begyndte at arbejde i et køkken på en café, men det er meget anderledes at være kok i et stort køkken. Meget!. Før arbejdede jeg primært på en cafe, og det var sådan stille og roligt. Vi gik og hyggede os. Og så, da jeg skulle ud i min første praktik som kok, kom jeg lige pludselig ind i det her store køkken, hvor der var 20 mennesker på arbejde ad gangen, og hvor der var chefer og souschefer, og der var en rangorden, jeg skulle forholde mig til. Og lige pludselig så var jeg den nederste i hierarkiet."

"Der var en masse kokkeelever over mig, som nu ikke længere var nederst, så der var sådan en hakkeorden. Jo, så når én fik besked på at gøre noget, så gik den jo videre nedad - isæt hvis det var en rigtig lorteopgave! Så endte jeg jo med altid at skulle skrælle kartofler eller stå nede i kælderen og lave alt muligt skodarbejde. Og jeg fik vildt meget skæld ud - hele tiden! Om mærkelig ting, som jeg ikke havde noget med at gøre. Jeg ved faktisk stadig ikke hvorfor, måske var det fordi, at sådan gjorde man i det køkken, altså råbte og skældte ud på hinanden. Det gjorde man bare der, tror jeg. Hvis man fx ikke havde lavet det helt perfekt eller ikke lige helt i orden, så fik man en skideballe - foran alle de andre."

"Det var ikke, fordi man følte, at omgangstonen var hård, for man vænner sig jo til det. Og vi kunne godt få en fyraftensøl sidst på aftenen. Men bagefter så tænker jeg, at jeg tog for meget af det med hjem. Og at jeg ikke håndterede det ret godt. Måske fordi jeg bare troede, at sådan taler man i et stort køkken. Og det er jo bare ikke i orden, at det bliver personligt. Jeg vil langt hellere have at vide, hvis noget ikke er godt nok. Og så ellers få at vide, hvordan jeg skulle have gjort - ellers lærer man jo ikke noget."

"Men den her chef jeg havde, var absolut ikke god til konstruktiv kritik. Hun skældte ud, og når hun lige havde fanget én i noget, ja så kunne hun være sur i en f** uge, kan jeg huske. Det var ikke så sjovt, jeg tog det jo med hjem. Hun bestemte alt. Hvis det f.eks. gik galt, hvis jeg lavede noget forkert, hvis ens kød ikke var stegt ordentligt, eller det var lidt for gennemstegt, så sagde hun det nogle gange på sådan en måde 'hvad synes du selv?', sådan bebrejdende. Hvad synes du selv om det her. Sådan lidt 'Er du dum eller hva?' Det gjorde f** ondt indeni. Fordi det var man slet ikke vant til, at man fik det at vide på den måde. Det blev meget mere personligt."

"En skideballe var faktisk næsten bedre - den er nemmere ligesom at sige 'ja, det er jeg f** ked af, øh, jeg skal nok gøre det bedre næste gang.' Hvor dem, jeg fik ude på XX det var, hvorfor jeg ikke kunne finde ud af det, og hvis du ikke kan finde ud af det, så... Det blev altid sådan en nedladende, personlig, ubehagelig omgangstone. Det var bare ikke godt nok."

Tilbage til cases

Relaterede historier og cases


     
         
     
         
 
 
 
     
Kommunikation og omgangstone
Tal pænt til hinanden! Det tror vi mange gange er en ren selvfølge. Men det er ikke altid sådan på arbejde. Er det ok at råbe ad hinanden, og hvad gør det ved det psykiske arbejdsmiljø, når vi ikke taler pænt?
   
   
     
This page load time was 0.028 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk