facebook   facebook   facebook
Tilbage til cases

Det kan ødelægge hele dagen

Sanne er frisør og fik sit første job i en stor salon, hvor hun opdagede, at almindelig god omganstone bare ikke var noget, de andre syntes, var vigtigt.


 

"Jeg kan huske min første dag, hvor jeg blev vist rundt og skulle hilse på de andre. Der var ikke rigtig nogen af dem, som sagde 'hej', 'velkommen til' eller noget. Det virkede ret underligt. Men jeg fandt ud af, at det der med at være venlige og høflige overfor hinanden ikke var noget, man gjorde på XX (salonens navn)."

"Om formiddagen når man kom, sagde de, der allerede var mødt, hverken godmorgen eller hej, og det virkede, som om man overhovedet ikke var velkommen. Jeg kunne gå rundt med ondt i maven hele morgenen, fordi jeg skulle derhen og føle, at de bare ikke ville have mig i salonen. Jeg lagde også mærke til, at nogle af pigerne sagde hej til hinananden, og at der var nogen, man bare ikke sagde hej til. Det kunne ødelægge hele min dag, når man sådan blev ignoreret, når man kom på arbejde, og jeg blev mere og mere ked af det."

"Jeg kan huske, jeg snakkede med min storesøster om det, og hun sagde, at jeg skulle spørge dem om, hvorfor de ikke sagde hej til deres kollegaer. Hun mente, de ville blive flove, når de fik at vide hvor ked af det, jeg blev, når de bare ignorerede mig. Men i rigtig, rigtig lang tid turde jeg ikke sige noget."

"Så en dag, hvor jeg vidste, vi ikke havde kunder om formiddagen, fordi vi skulle rydde op og tælle varer og sådan noget, så spurgte jeg dem ligeud: Hvorfor siger I ikke godmorgen eller hej til os alle sammen? Der blev helt stille. Og så kom der den ene undskyldning efter den anden, indtil XX (kollegas navn) endelig sagde, at det syntes hun faktisk også var ret træls. Så vi blev faktisk enige om, at man altid skulle sige godmorgen og farvel til alle. Det blev faktisk rigtig godt, og jeg er i dag glad for at jeg sagde noget."

"Jeg er ikke længere det samme sted, men det der med at sige godmorgen og farvel og smile til sine kollegaer - det har jeg taget med. Det er på en eller anden måde super vigtigt, fordi man føler sig velkommen hele dagen."

Tilbage til cases

Relaterede historier og cases


     
         
 
   
         
 
 
 
     
Kommunikation og omgangstone
Tal pænt til hinanden! Det tror vi mange gange er en ren selvfølge. Men det er ikke altid sådan på arbejde. Er det ok at råbe ad hinanden, og hvad gør det ved det psykiske arbejdsmiljø, når vi ikke taler pænt?
   
   
     
This page load time was 0.065 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk