facebook   facebook   facebook
Tilbage til cases

Fyraftensøl?

Lasse er 19 år og sparer op til en udlandsrejse, inden han skal starte på mekanikeruddannelsen. Derfor har han fået job som opvasker i en restaurant. Og egentlig er han ret glad for både sit job og sine kolleger. Men når det kommer til den traditionelle fyraftensøl eller rødvin, er der forskel på, om du er kok eller tjener - eller du bare er opvasker.

 

 
 

"Jeg er ret glad for mit arbejde: Gode arbejdstider, en OK løn og søde mennesker. Vi kan sagtens gå og joke lidt med hinanden i løbet af aftenen og tjenerne har tit en kæk bemærkning, når de kommer ud med beskidte tallerkner. Og så hygger jeg mig mega meget med afrydderne. Men faktisk synes jeg også, at det kunne være fedt at være med til den der traditionelle, har jeg fundet ud af, fyraftensøl, når alle borde er ryddet, og der er gjort klar til næste dag. Jeg ved bare ikke lige, hvordan jeg får det sagt."

"Hver aften, når de er ved at være færdige inde i restauranten, kommer de lige ud i opvasken - da er jeg som regel også færdig - og siger 'tak for i aften' og 'god tur hjem' og sådan noget. Og så går de ind og tager et glas rødvin eller en øl. Og det lyder, som om de har det vildt hyggeligt - der er bare ingen af dem, som har spurgt mig! Jeg har et par gange sådan sagt 'nårh, men jeg har ikke så travlt' eller 'jeg skal ikke lige noget'. Du ved, sådan noget. Men enten så vil de ikke have mig med - ellers også har de ikke fattet det. Måske vil jeg på fredag spørge sådan direkte, om jeg må tage en øl med, måske..."

Relaterede historier og cases

Tilbage til cases

     
         
 
 
 
         
 
 
 
     
Passiv?
Hvad betyder det at handle passivt? Hvornår er det en god idé - og hvornår er det en dårlig idé?
   
   
     
This page load time was 0.113 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk