Tilbage til cases

Du er dum!

Klara er 21 år gammel, og blev for ca. 2 år siden uddannet som social- og sundhedsassistent. Hun har haft forskellige vikariater og er nu ansat på en døgninstituation for mennesker med fysiske og psykiske handicp.

"Som ny medarbejder kom jeg ind som ekstra hjælp en lørdag, fordi der var sygdom. Jeg fik en plan for mit arbejde, som jeg aldrig havde prøvet før. Men jeg tænkte, fint nok, det så ikke sådan helt forfærdeligt ud, det skulle jeg nok klare."

"Men jeg var sådan set bagud hele dagen, fordi, ja det var som sagt en ny plan, men jeg tænkte jo, at det nok skulle gå og ellers kunne jeg vel spørge om hjælp."

"Og det gik også fint, indtil jeg kom op til én beboer, en rigtig besværlig én, vi har. Han kan ikke rigtig snakke, er lam, og han er meget svær at have med at gøre. Og ham skulle jeg så have op, men han kunne jo ikke rigtig fortælle mig, hvad jeg skulle. Så jeg kigger i handleplanen og ser, hvordan det foregår. Og der står i store træk, hvad man skal, og det forsøger jeg så."
 


 

 
"Da han så sidder ude på toilettet, og prøver at sige et eller andet til mig, så forstår jeg det ikke. Og han bliver ved og ved og ved. Og jeg kan bare ikke forstå, hvad han siger. Han har sådan et kort med bogstaver, som han kan pege på, hvis han skal sige et eller andet ord. Og han prøver og prøver, men jeg forstår ikke, hvad han siger. Til sidst siger jeg til ham, jeg simpelthen ikke forstår, hvad han siger, om han ikke lige kan sidde her og så kommer jeg igen….. men han blev bare ved, og jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad han sagde. Og så siger han 'du er dum!' Og bare det, at han sagde det, så gik jeg helt… altså, sådan ned."

"Jeg havde bare haft sådan en stressende dag i forvejen, og prøvede virkelig at gøre mit bedste. Jeg sagde også til ham, at jeg virkelig prøvede at hjælpe ham, og at jeg godt kunne forstå, han var frustreret. Men det ramte mig - virkelig sådan! Så gik jeg ud, og så begyndte jeg bare at tude. Jeg ved ikke, hvad der gjorde det, det var bare det der med, at han sagde "du er dum".

Jeg følte mig magtesløs

"For han satte ligesom ord på, hvordan jeg selv følte det indeni, og det var ikke spor rart. Jeg følte mig jo meget magtesløs og meget dum. Mest fordi jeg tænkte, at de andre hjælpere, de ville sikkert kunne forstå, hvad han sagde. Så først turde jeg ikke bede om hjælp! Men så tænkte jeg heldigvis, at det kan jeg ikke selv, det her. De bliver nødt til at gøre ham færdig, jeg kan ikke være inde ved ham lige nu."

"Heldigvis var den assistent, jeg ringede til så sød, og undskyldte, fordi hun troede, jeg havde været oppe ved ham før, og at det var derfor, jeg havde fået ham i dag. Jeg burde nok bare selv havde sagt fra, da jeg fik planen - men man vil jo gerne gøre sit bedste."

"Heldigvis oplevede jeg stor forståelse for, at jeg havde bedt om hjælp. Den assistent, jeg ringede til, håndterede det på en rigtig god måde. Hun tog over og sagde 'prøv lige at sætte dig lidt ned i personalerummet'. Så satte jeg mig der og fik en kop kaffe. Og så snakkede vi om det i pausen, hvor hun tog et ansvar over for mig, for at min næste plan ville passe bedre til det, jeg kunne. Hun var virkelig professionel."

"Ja, det var en træls episode, men alligevel så kom der noget godt ud af det til sidst. Fordi nu kan jeg sagtens tage op til ham selv, og jeg fik også lært, at man skal bede om hjælp, når man har brug for den!" 

Tilbage til cases

Relaterede historier og cases


     
         
     
         
 
 
 
     
Tillid
Hvorfor er tillid så vigtigt? Er det ikke ligemeget, om du har tillid til dine kollegaer? Læs, hvad arbejdspsykologerne mener om tillid.
   
   
     
Dømmekraft
Dømmekraft er, når du stoler på dig selv, og når du har tro på din egen faglighed. Men hvad betyder det for din hverdag? Læs mere her
   
   
     
This page load time was 0.245 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk