facebook   facebook   facebook
Tilbage til cases

Jeg lavede fejl, fordi jeg blev presset

Gustav er 19 år og snart udlært som lastbilschauffør. Han har været to steder som lærling, fordi da hans første læreplads blev solgt, så valgte han at søge en ny læreplads i en anden virksomhed. Og det har han ikke fortrudt.

"Der er mere tid til det hele på det nye sted. Hvor i det andet firma, der skulle du løbe ekstra stærkt hele tiden. Det nye sted er et rart firma at være i. Det nyder jeg."

"I det nye firma var der meget travlt. Man kom ofte i situationer, hvor man blev stresset, fordi det skulle gå så stærkt, det hele. Man blev tit presset på sin kørsel. Hvis du nu var på vej hen til et sted, så ringede de og spurgte, om jeg var klar til at køre hen til det næste sted. Det virkede meget stressende på den måde."

"For mig gjorde det, at jeg nogle gange så ret stort på, hvor meget og hvor tit jeg måtte køre - sådan i forbindelse med fx køre-hviletid og sådan noget -  fx en pause, som du aldrig fik holdt. Den kunne nemt smutte. Ja, det kunne den. Fordi vi havde travlt. Men selvfølgelig, hvis du sagde til dem, nu skal jeg simpelthen have en pause, det går ikke det her, så fik jeg pausen, altså. Så det handler lige så meget om, som medarbejder at skære igennem og sige, at sådan er det."

Sidespejlet røg

"Du er nødt til at markere dig selv for at få din pause. For det var ikke en selvfølgelighed i, at vi skulle have vores pauser. Det satte mig ret tit i et dilemma, for jeg blev presset til overarbejde, som måske gjorde, at man ikke lige fik holdt pauser - det føltes ret stressende, og jeg begyndte også at blive glemsom. Så glemte jeg at sætte en slange på, jeg glemte et stykke papir eller nogle paller ved en kunde og sådan. Så der kan man se, at det er det, man får ud af altid at blive bedt om at arbejde mere end man skal."

"En dag da jeg jeg var ude ved en kunde og læsse af, så holdt der en bil lige op ad rampen. Jeg kørte liften ned, så den passede med at sidespejlet lige kunne være over liften. Så bakker jeg hen og får læsset af. Men så skal jeg jo skynde mig væk igen, og så lukker jeg liften. Jeg bare lige glemt det sidespejl derovre, så det røg jo lige af. Der blev et stort bøvl med forsikring osv. Men det er også bare sådan en ting, som nemt kunne undgås, hvis ikke jeg havde været så træt og glemsom."

Relaterede historier og cases

Tilbage til cases

 
 
 
         
 
 
 
         
 
 
 
     
Arbejdsmængde
Det er rigtig godt at være engageret i sin arbejdsplads. Det viser, at man interesserer sig for sit job, og at man gerne vil gøre en god indsats. Men pas på, det ikke bliver for meget. Det er ikke OK altid at blive presset på tid og opgaver.
   
   
     
This page load time was 0.023 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk