facebook   facebook   facebook
Tilbage til cases

Arh - kan du ikke lige...?

Der er strenge krav til, hvordan man skal arbejde i højden, eksempelvis på et tag, men Simon oplever, at disse krav ikke altid overholdes i hans tømrerfirma.



"Min chef bad os om at gå op og ordne et nedløbsrør, uden at der var et stillads. Der sagde både mig og min makker til ham, at så skal vi ikke derop, hvis det skal være på den måde. Nu ved jeg ikke, hvad de andre havde gjort. Det kan jo være, der var nogen, der var nemme at lokke, der lige kunne rende derop uden noget som helst. Men der sagde jeg simpelthen: ’Nej, det vil jeg ikke være med til, så må du finde en anden løsning på det’."

"Så sagde han: ’Arhh.. kan vi ikke lige..?’ Så sagde jeg: ’Hvis jeg falder ned, hvad så? Så ligger jeg dernede og har brækket ryggen, eller også er jeg død, så altså det vil jeg ikke være med til.’ ’Nå nå’. Så måtte han finde ud af noget andet. Vi sagde ja til opgaverne, men så var det under et kompromis på en eller anden måde – ’så må du lige få ordnet noget sikkerhed’."

"Det kunne være, vi skulle ud og stå i ingenting uden noget som helst, og hvor der ikke er noget. Så må han lige få lavet et stillads, i hvert fald som vi i det mindste kan hænge os fast i, sådan at hvis vi nu skulle falde ud over kanten, eller et eller andet - så lavede vi det på den måde. Så der kom nogen kompromisser, hvad det angår, så vi stadigvæk følte, vi havde vores sikkerhed."

"Men altså, som min makker sagde, han havde brækket armen engang, hvor han var 25 cm over jorden, og så er der nogen, der kan arbejde 25 meter oppe i højden, uden at der sker noget!" 

Tilbage til cases

Relaterede historier og cases


     
         
 
 
 
         
 
 
 
     
Arbejdsmiljøregler
Vi springer nok alle over, hvor gærdet er lavest, ikk? I hvert fald en gang i mellem, ikk? Det betyder jo ikke noget for det psykiske arbejdsmiljø, vel? Eller gør det? Hvad tror du?
   
   
     
This page load time was 0.040 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk