facebook   facebook   facebook
Tilbage til cases

Pas på ryggen!

På plejehjemmet hvor Carina arbejder, er der fokus på, at de ansatte skal passe på deres ryg. Der er lifte, som kan bruges både til at forflytte og til at stabilisere borgerne under pleje, men de bliver ikke altid brugt.


 

"Jeg har jo en borger, der er lam i hele kroppen, og det resulterer i, at du står i nogle arbejdsstillinger og gør nogle ting, der ikke er rigtige. Uanset hvor meget du tager dig selv i, at du skal gøre det rigtigt, stå rigtigt, så er det næsten umuligt. Og det er både med vask, støttestrømper, holde ham, det hele."

"Vi er jo to, når vi skal vaske ham bag til, og når vi skal have ham fra side til side i sengen, og når han skal over i kørestolen. Normalt bruger vi liften til at holde ham på siden under pleje, men det kommer an på, hvem man er derinde sammen med. Hvad de vælger at gøre. Så det er egentlig ikke op til mig. Det er meget tungt at stå og holde ham, når han ligger på siden i sengen, og man skal jo sørge for, at han ikke vipper forover og ud af sengen. At holde ham er meget tungt."

"Så jeg får altså nogle belastninger i ryggen, selvom de går de meget op i rigtige arbejdsstillinger her. Men én ting er, at du ved, hvordan du skal gøre, en anden ting er, hvordan du kommer til at gøre. Det er borgerens behov, der kommer først. Men altså, egentlig er jeg ikke kommet til skade, men jeg døjer med dårlig ryg i forvejen, og det har jeg godt kunnet mærke."

Tilbage til cases

Relaterede historier og cases


   
 
         
   
 
         
 
 
 
     
Arbejdsmiljøregler
Vi springer nok alle over, hvor gærdet er lavest, ikk? I hvert fald en gang i mellem, ikk? Det betyder jo ikke noget for det psykiske arbejdsmiljø, vel? Eller gør det? Hvad tror du?
   
   
     
This page load time was 0.071 seconds
Designed by TinX/dk - www.tinx.dk